Jeg får ikke et klap i numsen

 

 

 

 

 

 

 

Jeg skal til julefrokost på Radio24syv. Og som på enhver anden arbejdsplads, er der et hieraki. På en radiostation, er der chefer, producere, assistenter, sekretærer og journalister. Man kender sin plads. Men man ved også, at når alkoholen ryger indenbords, falder paraderne. Filtrene. Og så alligevel ikke. #MeToo har også sendt sine fangarme ind i huset. Nogle af mine mandlige venner, er nærmest småparanoide, ved tanken om at træde forkert. Forulempe en kvinde, ved en forkert bemærkning. Et uskyldigt ord, der i den forkerte kontekst, potentielt kunne misforstås. Så hvis jeg forventer et klap i numsen i aften, må jeg nok gå skuffet hjem.

Jeg har kritiseret #MeToo for at være en klapjagt, på fortidens spøgelser. Ikke forstået, hvorfor kvinder omkring 50, har haft et behov for at udstille mænd, der måtte have overtrådt deres grænser. Engang.

Lige indtil nu. For i dag kom jeg i tanke om dengang en landskendt TV- personlighed, ringede mig op kl 04.30 om natten, for at ville lave telefonsex med mig. Hvordan jeg på en knivsæg måtte sno mig ud af situationen, uden at pisse ham af. For vi havde en arbejdsrelation. Han var i en højere magtposition end mig. Eller til en julefrokost, hvor en gift chef, begyndte at stalke mig i ti minutter, indtil jeg ret højlydt sagde stop.

Derfor forstår jeg nu #MeToo. Jeg forstår behovet for at belyse det indlysende i, at man ALDRIG må misbruge sin magtposition, for at opnå noget som helst af seksuel karakter. Det er ydmygende overfor den det går ud over. Grænseoverskridende, upassende og betyder at “den krænkede,” skal være af en helt bestemt støbning, for at kunne håndtere situationen. Det er ikke alle der kan det. Og især ikke yngre kvinder.

Som kvinde skal man  kunne deltage i en julefrokost på sin arbejdsplads, velvidende, at folk opfører sig ordentligt overfor en. At arbejdskulturen er ligeværdig, på tværs af positioner og hieraki. Også selvom den lårkorte og stilletterne kommer på bordet. Men det skal også gælde den anden vej rundt. Der findes kvinder, der stadig tror at de kan komme til tops, ved at bruge en springmadras som springbræt. Det er sjældent en god løsning.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, eller hvad man mener om #MeToo, så har hashtagget forandret noget. Der er kommet en anden bevidsthed omkring relationer på arbejdspladsen.

Eksempelvis blev to DR chefer suspenderet, for “upassende adfærd overfor praktikanter.” Året før (dog inden #MeToo,) røg finansdirektøren for Simcorps, da han angiveligt ikke “kunne holde fingrene for sig selv.” Rektor på forfatterskolen fik en fyreseddel, efterår 2018, baseret på anonyme anklager om seksuel krænkelse af elever. (Hvilket er the dark side af #MeToo. At anonyme ytringer, kan føre til fyringer, uden at den anklagede kan tage til genmæle.)

Jeg siger ikke, at mænd og kvinder ikke kan eller skal flirte bukserne af hinanden. Men det skal foregå med et fælles samtykke. Og begge parter ved GODT hvornår der er tale om dette. Gråzonen er ikke sløret her.

God jul #MeToo … ho ho ho

 

 

 

 

 

Indlæg du også vil synes om

Læg en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *