Må du ikke se dit barn?

 

 

Må du ikke se dit barn?

Intet gør mere ondt, end at være ufrivilligt adskilt fra sit barn. Fordi den man har fået det med, med vilje holder det væk fra dig. Ikke møder op som aftalt. Går under jorden. Eller jonglerer rundt som vedkommende vil, fordi barnet eller børnene, har bopæl hos ham eller hende. Tro mig. Det er FORFÆRDELIGT. Og i de fleste tilfælde, er det ligeså rædselsfuldt for barnet, der er blevet kastebold i en konflikt mellem to voksne mennesker. En konflikt der i “magtudøverens” hoved, bliver retfærdiggjort.

“Nå, så du skred med en anden… nu skal du se hvor ondt jeg kan gøre dig.” “Han eller hun er dårlig indflydelse på børnene. Jeg vil ikke ha´at de får den prægning. I virkeligheden gør jeg det for at beskytte dem.” “Han eller hun tænker kun på sig selv.” “Hans liv sejler, så hvorfor skal han have lov til at se børnene, så længe der ikke er styr på en skid.”

Ovenstående er ikke ok. Aldrig. Den er et udtryk for et selvretfærdigt, forsmået menneske. Har du fået mere end et barn med vedkommende, så er du ikke uskyldsren. Du valgte selv at få børn med personen. Ville du lave et barn med en mere end 2 eller 3 gange, hvis du i bund og grund, forkastede ALT hvad vedkommende stod for? Næppe. Så ville der jo stå idiot i din pande.

Kun hvis der er tale om overgreb mod børnene, i form af vold eller andre former for omsorgssvigt, i samværet med den anden forælder, (hvor det i min optik er en latterlig politisk demokratisk beslutning, at der partout SKAL være forældrekontakt,) er det en helt anden historie. Og den vil jeg nok skrive om senere.

Men i den ordinære relation, hvor der blot er en der synes han eller hun “ved bedre,” er det magtmisbrug der i sidste ende kun skader børnene. Der hvor magtudøveren legitimerer sine handlinger, ved at tale negativt om den anden forælder. Der hvor det “forklares,” at det er bedst for barnet, af magtudøveren. Og der hvor glansbilledet er “at børnene trives.” Uden kontakt til den anden forælder.

Man kan lyve for sig selv. Men det barn, der tvinges til at “vælge forælderside,” tvinges også til at lyve. For pludselig skal det synes noget negativt om sin mor eller far. Spille de voksnes spil. Har man nogensinde hørt et barn i en højspændt skilsmisse, udtale “det er også bedst for mig.” Jeg kender ikke det barn. Børn er afsindig loyale.

Så derfor, selv om voksne mennesker burde kunne finde ud af at være voksne forældre, er der årligt op til 18000 sager i Statsforvaltningen, der relaterer sig til forældresamvær. Jeg selv tæller for en i denne kedelige statistik.

Jeg ved ikke hvad løsningen på denne problematik er. Men jeg ser det all over. Fra at have haft den store kærlighed, er det nu endt i beskyldninger der kun har til formål at trække den anden forælder ned i sølet. Og det gælder både mænd og kvinder.

Og nu siger jeg det igen. Intet gør mere ondt end at være adskilt fra sit barn. Og hvor må det dog være opslidende at skulle være så vred en magtudøver. Til ingen verdens nytte

 

Indlæg du også vil synes om

Læg en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *